Artikel I Skælskør Avisen 2018:
De blå spejdere i Skælskør, også kaldet Solskinstroppen, har endnu en gang fået overrakt vandrebamsen ”Anton”, af Hans Christian Koch, divisions chef for Antvorskov Division. Han havde samtidig også flødeboller med til alle i gruppen.
Gruppen tildeles bamsen, fordi Solskinstroppen er den gruppe i Antvorskov Division, der har haft størst medlemsfremgang. I 2016 havde solskinstroppen en stigning på 60%, men i 2017 blev det til helt fantastiske 67% i medlemsfremgang.
Solskinstroppens gruppeleder, Heine Jørgensen, er utrolig glad og stolt over den store tilgang af nye medlemmer, som både tæller børn og voksne og fortæller:
”Solskinstroppen har inden 2016 haft en længere periode, hvor antallet af spejdere har været meget lavt og det har også haft indflydelse på gruppens økonomi, men vi har flere tiltag i gang i øjeblikket”.
”Vi vil rigtig gerne fastholde vores nye medlemmer, så nu arbejder børn, ledere, hjælpeledere og forældre sammen om at få vores faciliteter opdateret”.
Vi har bla. et byggeri af en bålhytte i støbeskeen, via midler fra TrelleborgFonden og NordeaFonden.
Anton skal bo hos Spejdertroppen resten af året, hvor den så skal videre til en anden gruppen, med mindre Solskinstroppen fortsætter den flotte medlemstilgang, hvilket nok bliver svært.